Gå til forsiden...
- Click here to read the English version -

Gå til forsiden...Søg efter film eller personer...Prøv vores filmquiz...Se vores quiz hiscoreliste...Login eller opret en profil...Tjek vores store samling af filmbilleder...Læs om hvordan du kan kontakte filmdatabase.dk


Original titel:
The Trigger Effect

Produceret i:
USA 1996

Længde:
95 min.

Set:
i biografen 20-07-1997

Anmeldelse læst:
2964 gange


Vores bedømmelse
Denne film er bedømt til 6 ud af 8...Denne film er bedømt til 6 ud af 8...Denne film er bedømt til 6 ud af 8...Denne film er bedømt til 6 ud af 8...Denne film er bedømt til 6 ud af 8...Denne film er bedømt til 6 ud af 8...Denne film er bedømt til 6 ud af 8...Denne film er bedømt til 6 ud af 8...
 (6.0)

Jeres bedømmelse
Denne film er endnu ikke bedømt!

Fortæl os din mening
Bedøm filmen fra 1-8
Skriv en kommentar


Læs mere her:
www.imdb.com



Besøg onlinelinks.dk -- Danmarks nye søgemaskine!
 

The Trigger Effect

David Koepp, som jeg hidtil kun har kendt i egenskab af manuskriptforfatter, har instrueret dette drama, hvis ildevarslende stemning ligger i forlængelse af Lawrence Kasdans fremragende "Grand Canyon". The Trigger Effect handler om de aggressioner og frustrationer, som det moderne storbymenneske bærer rundt på. Nogle gange får mennesket afløb for sine aggressioner, men oftest forbliver frustrationerne stængt inde bag en civiliseret facade.
   I filmens eksposition oplever vi en dominoeffekt, hvor en utilfreds person afreagerer på en anden, der afreagerer på en tredje, indtil vi ender ved filmens hovedpersoner, det unge pæne middelklasseægtepar Matt og Annie, der til gengæld holder deres frustrationer bag hjemmets fire vægge. Den onde cirkel brydes under normale forhold, men hvad så under en krisesituation?
   Om natten sker der en uforklarlig strømafbrydelse, der rammer hele byen. Panikken breder sig, da strømmen ikke ser ud til at komme igen lige med det første. Annies og Matts baby er syg og skal have pencillin, men uden en recept fra lægen, som Matt ikke kan komme i kontakt med, vil apotekeren ikke udlevere medicinen. Matt bliver så desperat, at han simpelthen stjæler medicinen.
   The Trigger Effect viser, hvor lidt der skal til, før mennesker begynder at handle ekstremt panikslagent, voldeligt og ekstremt egoistisk. Familien beslutter sig for at forlade byen og køre ud til Annies forældre på landet sammen med vennen Joe. Inden da køber de to mænd et gevær til forsvar, men det kommer dem selvfølgelig til mere skade end gavn. Filmen styrer mod en tragisk slutning, som tonen hele tiden har været med til at understøtte, men David Koepp nænner ikke at lade det gå så vidt. Joe bliver slemt tilredt i alles kamp mod alle, men den lille familie kan vende uskadt tilbage til 'middelklasseidyllen'.
   Filmens problemstilling er til en vis grad universel, men samtidig kan dette sitrende drama kun foregå i USA, hvor våben kan erhverves så let, hvilket resulterer i unødvendige tragedier. Filmen er altså en indirekte anklage mod landets lempelige våbenlove.
   The Trigger Effect er næsten en psykologisk gyser, fordi uvisheden er så stor, og døden bliver en reel trussel. Overlevelse på human vis er dog ikke kun problemet for hovedpersonerne. Der foregår også et indbyrdes spil, hvor strømafbrydelsen bliver katalysator for de følelser, der hidtil har været ignoreret og fortrængt. Matt bliver jaloux på Joe, som er en reel trussel mod hans ægteskab, men Joe bliver pacificeret af en kugle.

Instrueret af:
David Koepp

Manuskript af:
David Koepp.

Medvirkende:
Kyle MacLachlanMatt
Elisabeth ShueAnnie
Dermot MulroneyJoe
Michael RookerGary

 

De 20 nyeste anmeldelser:
The Phantom of the Opera
Big Fish
16 Blocks
Pirates of the Caribbean: Dead Man´s Chest
Syriana
The Upside of Anger
Ondskan
Ice Age: The Meltdown
V for Vendetta
Nynne
X-Men - The Last Stand
Match Point
Closer
Batman Begins
Dodgeball: A True Underdog Story
Vidocq
Bulworth
The Bourne Supremacy
Tape
Smokey and the Bandit


De 5 nyeste kommentarer til anmeldte film:
Om Murder by Death:
"Rigtige navne til detektiverne."


Om K-19:
"MICKLAS, din nar."


Om Tuff Turf:
"Tuff Turf."


Om Pearl Harbor:
"BEDSTE!."


Om Pearl Harbor:
"den er KANON."




© 2018 filmdatabase.dk